Hvad er nyt til Nintendo Switch Online på Nintendo Switch 2?

Uanset om du bruger det voksende bibliotek af klassiske spil eller hopper ind i et onlinespil* med venner, kan du som Nintendo Switch Online-medlem fortsætte med at gøre brug af alle de nuværende fordele ved dit medlemskab på Nintendo Switch 2, der lanceres 5. juni.
Lad os tage et kig på alt det nye, der kommer til Nintendo Switch Online, udelukkende til Nintendo Switch 2!
GameChat
Nintendo Switch Online-medlemmer kan bruge den nye funktion, GameChat, der er eksklusiv for Nintendo Switch 2*. Du kan starte en chat med vennerne med et enkelt knaptryk, ligesom du kan dele din spilskærm for at vise andre, hvad du er i gang med.
Er du endnu ikke medlem af Nintendo Switch Online? Indtil slutningen af marts 2026 kan GameChat anvendes gratis med GameChat Welcome Offer. Derefter kræves der et Nintendo Switch Online-medlemskab.
Nintendo GameCube tilføjes Nintendo Classics
Det voksende bibliotek af spil fra tidligere Nintendo-konsoller - nu omdøbt til Nintendo Classics** - udvides til at omfatte titler til Nintendo GameCube!
Fra lanceringen af Nintendo Switch 2 kan medlemmer af Nintendo Switch Online + Expansion Pack spille The Legend of Zelda: The Wind Waker, F-ZERO GX og SOULCALIBUR II på Switch 2. Der følger desuden flere spil i fremtiden.
En trådløs controller modelleret efter den originale Nintendo GameCube-controller vil også være tilgængelig fra My Nintendo Store, hvilket giver en endnu mere autentisk oplevelse.*
Nye måder at spille Nintendo 64-spil på
Nye funktioner venter på dig i Nintendo 64 - Nintendo Classics-appen på Nintendo Switch 2! Disse omfatter et nyt CRT-filter, der giver dine spil en retrofølelse, remapping af knapper til hvert spils kontrol og en Rewind-funktion, hvis du vil skrue tiden tilbage og omgøre en fejltagelse.
Udvalgte opgraderingspakker uden ekstra omkostninger
Fra lanceringen vil Nintendo Switch Online + Expansion Pack-medlemmer, der spiller på Nintendo Switch 2, få adgang til opgraderingspakker til både The Legend of Zelda: Breath of the Wild og The Legend of Zelda: Tears of the Kingdom, så de kan spille Nintendo Switch 2-udgaverne af disse spil uden ekstra omkostninger****.
Ændringer i Nintendo Switch Online-appen
I slutningen af maj 2025 vil appens navn blive ændret fra Nintendo Switch Online til Nintendo Switch App. Den vil fortsat tilbyde stemmechat, når du spiller understøttede titler på en Nintendo Switch-konsol*****, samt spilspecifikke tjenester til titler som Splatoon 3 og Animal Crossing: New Horizons.
ZELDA NOTES, en ny spilspecifik tjeneste, der kan hjælpe spillere på deres eventyr i Nintendo Switch 2-udgaverne af The Legend of Zelda: Breath of the Wild og The Legend of Zelda: Tears of the Kingdom, er også på vej!
På Nintendo Switch 2 kan du også få adgang til dine seneste 100 skærmbilleder og videooptagelser via appen, hvilket gør det nemt at dele dem med andre.
Nintendo Switch Online og Nintendo Switch Online + Expansion Pack fortsætter begge med at vokse og kan forbedre din spiloplevelse på både Nintendo Switch og Nintendo Switch 2.
*For at bruge onlinetjenester skal du oprette en Nintendo Account og acceptere den tilhørende aftale. Nintendo Account Privacy Policy er gældende. Internetforbindelse og betalt Nintendo Switch Online-medlemskab er påkrævet. Registrering af mobiltelefonnummer kræves for at bruge GameChat. Nogle onlinetjenester er muligvis ikke tilgængelige i alle lande.
**Nintendo Classics-temaet træder i kraft den 2. april 2025. Bemærk venligst, at de enkelte NES-, Super NES-, Game Boy-, Nintendo 64-, Nintendo 64 - Mature- og Game Boy Advance-apps vil fortsætte med at vise det tidligere navn indtil deres næste opdatering.
***Nintendo GameCube - Nintendo Classics kan også spilles med en original Nintendo GameCube-controller via GameCube Controller Adapter for Wii U.
****Du skal eje enten The Legend of Zelda: Breath of the Wild eller The Legend of Zelda: Tears of the Kingdom til Nintendo Switch (European version) og have et aktivt Nintendo Switch Online + Expansion Pack-medlemskab for at få adgang til de respektive opgraderingspakker uden ekstra omkostninger.
*****Bemærk venligst, at denne funktion kun er kompatibel med Nintendo Switch. På Nintendo Switch 2 kan du chatte med venner via GameChat, mens du spiller enten eksklusive Nintendo Switch 2- eller Nintendo Switch-spil.
