Metroid Prime Remastered
Udforsk Tallon IV fra Samus Arans perspektiv. Men pas på: Der findes mere på denne fremmede planet, end man lige kan se. Når fjendtlige væsner angriber, skal du kæmpe tilbage med Beams, Missiles, Bombs og meget mere. Denne version tilføjer desuden moderne dual-stick-styring, så du kan bevæge dig rundt, mens du uafhængigt skifter synsvinkel.
Det er også første gang, at dette klassiske spil kan spilles håndholdt på farten!
Gå ombord i Samus’ dragt for at navigere rundt på de snoede ruter og miljøer på en tillokkende, men faretruende fremmed planet. Brug den karakteristiske Morph Ball og Grapple Beam for at få adgang til svært tilgængelige områder og finde en vej fremad.
Med fornyet grafik, lyd og opdaterede kontrolsystemer når Samus' 3D-debut endnu større højder. Prøv den nye dual-stick-styring og det intuitive bevægelsessigte eller vend tilbage til klassisk styring, eller vælg måske en hybridløsning - alt efter hvad du foretrækker.
Udforsk omgivelserne!
Rejs gennem forskellige biomer, mens du undersøger Space Pirates' uhyggelige eksperimenter og indsamler oplysninger om det giftige stof, der har ødelagt planeten.
Fra det tyste, sneklædte Phendrana til Magmoor Caverns’ magma-gejsere byder denne fremmede planet på smukke, barske landskaber og labyrinter.
Fortsæt til dit næste mål, eller tag dig tid til at tage et stop og scanne dine omgivelser for at dykke ned i de hemmeligheder, som Tallon IV's væsener og historie rummer.