Skip to main content

Joy-Con

Joy-Con er navnet på de aftagelige håndkontroller, der sidder på hver side af Nintendo Switch-systemet. Der er to forskellige Joy-Con, en højre (R) og en venstre (L), der har lidt forskellige funktioner, men begge er en fuldgyldig håndkontrol i sig selv.

Der følger et par Joy-Con med ved køb af Nintendo Switch og Nintendo Switch – OLED Model, men det er også muligt at købe flere Joy-Con for at give flere spillere mulighed for at spille kompatible spil. Joy-Con sælges parvis og separat. Bemærk, at der er forskel på højre (R) og venstre (L) Joy-Con. For at kunne bruge tilbehøret Joy-Con grip skal du bruge en venstre og en højre Joy-Con.

Begge Joy-Con har en indbygget HD rumble, som er en utrolig præcis rystefunktion. Derudover har den højre Joy-Con et bevægelsesfølsomt IR-kamera, der kan aflæse bevægelser og former, hvilket åbner op for unikke spiloplevelser.

Joy-Con strap er et tilbehør til Joy-Con, der fastgøres til håndkontrollen og dit håndled. Med dette tilbehør bliver det mere sikkert at spille. Det anbefales altid at bruge Joy-Con strap, især i spil, der bruger bevægelsesstyring. Joy-Con strap er universel og passer til både højre og venstre Joy-Con.

Joy-Con oplades, når den er tilsluttet et Nintendo Switch-system. Du kan også bruge tilbehøret Joy-Con Charging Grip til at oplade Joy-Con.


Nintendo Co., Ltd., Kyoto, Japan, er en globalt førende virksomhed inden for interaktiv underholdning. Indtil i dag har Nintendo solgt mere end 5 milliarder spil og mere end 790 millioner spilkonsoller verden over. Nintendo har skabt elskede frontfigurer som Mario og Donkey Kong. Nintendo har også lanceret serier som The Legend of Zelda, Metroid og et fænomen som Pokémon. Nintendo producerer og markedsfører hardware og software til Nintendo Switch, Wii U, Wii, Nintendo DS og Nintendo 3DS-familien.

Social media

© Bergsala | Officiel hjemmside for Nintendo i Danmark