Kommende Nintendo Switch-spil - Marts 2025

Carmen Sandiego - 4. marts
Supertyven klædt i rødt er tilbage! Indtag rollen som Carmen Sandiegos og navigér rundt i en spændende verden bestående af spionage og højteknologiske gadgets. Forfølg VILE-agenter over hele kloden: Udforsk Rios travle gader, Tokyos majestætiske vartegn og meget mere i dette hæsblæsende eventyr!
Ever 17/Never 7 Double Pack - 6. marts
To klassiske, visuelle romaner fra Kotaru Uchikoshi fyldt med intriger, mystik og romantik får deres vestlige debut i Ever 17/Never 7 Double Pack! I Ever 17 - The Out of Infinity skal du udforske en nedsunken forlystelsespark, mens du opklarer dens mysterier, og i Never 7 - The End of Infinity skal du forhindre en tragisk forudsigelse i at blive til virkelighed.
Suikoden I&II HD Remaster Gate Rune and Dunan Unification Wars - 6. marts
To legendariske rollespil vender tilbage i remastered udgave i Suikoden I&II HD Remaster Gate Rune and Dunan Unification Wars. Tag kampen op mod en berømt helt, der er blevet en voldelig tyran, og form historiens gang i Suikoden I, og udforsk derefter fortællingen om to medlemmer af Unicorn Youth Brigade, mens ilden i en ny krig begynder at ulme i Suikoden II.
Sorry we're closed - 6. marts
Åbn dit tredje øje og kig mellem verdener i den excentriske survival horror, Sorry We're Closed. Udforsk foruroligende steder med faste kameravinkler, kæmp med dæmoniske våben og find ud af, hvordan du bryder den forbandelse, som en magtfuld dæmon har kastet over spillets hovedperson, Michelle!
Morkull Ragast's Rage - 6. marts
Morkull Ragast's Rage er et platform-action/eventyr indeholdende et strejf af udforskning. I spillets story er Morkull skurken, som udmærket er klar over, at han er en figur i et videospil. Hjælp ham med at flygte fra Ragast, så han kan gennemføre sine skumle planer, når den fjerde væg bliver udslettet i dette spil!
On Your Tail - 13. marts
En spændende ferie fuld af mystik venter i det storydrevne simspil, On Your Tail. Følg den modige Dianas eventyr, når hun udforsker en charmerende landsby ved havet, møder de excentriske indbyggere og kommer til bunds i nogle af de mest gådefulde lokale mysterier.
MLB® The Show™ 25 - 18. marts
Tænd for din passion og find din vej til storhed fra high school og hele vejen til Baseball Hall of Fame i MLB® The Show™ 25! Undervejs kan du komme i kontakt med ikoniske baseballstjerner i fanfavorit-modes, der er opdateret med nye måder at spille på, eller prøve det helt nye roguelike Diamond Quest-mode, hvor du optjener belønninger fx gennem bossmøder.
Xenoblade Chronicles X: Definitive Edition - 20. marts
Året er 2054. Jorden er blevet ødelagt af en intergalaktisk krig mellem to fremmede racer, og menneskeheden er på randen af udslettelse. Et lille antal overlevende styrter ned på den store og utæmmede planet Mira, og nu er det op til dig at hjælpe med at bringe menneskeheden tilbage fra kanten af udslettelse i Xenoblade Chronicles X: Definitive Edition.
Atelier Yumia: The Alchemist of Memories & the Envisioned Land - 21. marts
I Atelier Yumia: The Alchemist of Memories & the Envisioned Land skal du samle, kæmpe og skabe. Følg Yumia og hendes kammerater, mens de konfronterer deres minder og på trods af diverse uvisheder går videre ad den vej, de tror på. Test dine evner i realtidskampe, skab kraftfulde genstande, rejs frit rundt på det store kontinent, og afdæk alkymiens historie.
Bubble Ghost Remake - 27. marts
I Bubble Ghost Remake guider du et lille spøgelse og hans boble gennem et fortryllet slot fuld af farer. Overvind niveauer fyldt med udfordringer og gåder, der vil teste dine evner med deres djævelske drillerier, mens du må forsøge at beskytte boblen for enhver pris. Opdag hemmelige rum, alternative løsninger og lås op for nye ting i spillet, mens du genoplever det klassiske spil med komplet fornyet kunst.
Bemærk venligst: Alle de anførte datoer er korrekte på artiklens udgivelsestidspunkt.
