Skip to main content

Paper Mario: The Thousand-year Door udkommer torsdag den 23. maj

tirsdag, 21. maj 2024
Et hylende morsomt eventyr fuld af farverige figurer udfolder sig på Nintendo Switch i Paper Mario: The Thousand-Year Door.

Mario besøger den berygtede bølleby, Rogueport, for at hjælpe prinsesse Peach med en skattejagt. Men Mario kan ikke finde Peach nogen steder og efter at have hørt om Crystal Stars begiver Mario sig ud for at finde dem... og forhåbentlig også prinsessen.

Mario er ikke den eneste, som håber at finde Crystal Stars, men denne gang er det ikke kun Bowser, der er ude på at skabe problemer for vores helt. Kan Mario finde de ældgamle genstande, åbne den tusindårige dør, der er begravet dybt under byen, og måske endda redde verden?

For at finde disse krystalstjerner må du bevæge dig uden for Rogueports bymure for at udforske verden. Undervejs venter alverdens overraskelser: en kæmpe drage gemmer sig i et uhyggeligt slot, en forbandet by indhyllet i evigt tusmørke, dristigt detektivarbejde om bord på et tog i fuld fart og meget mere. Konfrontér fjenderne i turbaserede kampe på en papscene foran et begejstret publikum. Jo bedre du klarer dig, desto mere vil publikum heppe på dig!

Undervejs i eventyret vil Mario opdage nogle mystiske sorte kister, hvis indhold forsyner ham med særlige Paper Abilities. Disse evner hjælper med at overvinde diverse forhindringer ved at forvandle Mario til et papirfly for at flyve over afgrunde eller til at blive papirtynd for at smyge sig gennem smalle passager.

Og dette er bare begyndelsen, der venter dig endnu flere evner at opdage i Paper Mario: The Thousand-Year Door, der udkommer til Nintendo Switch-systemerne den 23. maj!


Følg os på sociale medier for flere Nintendo-nyheder


Nintendo Co., Ltd., Kyoto, Japan, er en globalt førende virksomhed inden for interaktiv underholdning. Indtil i dag har Nintendo solgt mere end 5 milliarder spil og mere end 790 millioner spilkonsoller verden over. Nintendo har skabt elskede frontfigurer som Mario og Donkey Kong. Nintendo har også lanceret serier som The Legend of Zelda, Metroid og et fænomen som Pokémon. Nintendo producerer og markedsfører hardware og software til Nintendo Switch, Wii U, Wii, Nintendo DS og Nintendo 3DS-familien.

Social media

© Bergsala | Officiel hjemmside for Nintendo i Danmark