Xenoblade Chronicles X: Definitive Edition udkommer til Nintendo Switch den 20. marts 2025
Året er 2054. Folk er flygtet fra jorden, der befinder sig i en ødelæggende intergalaktisk krig. Som en af de overlevende og medlem af kolonien New Los Angeles (NLA) er din mission at hjælpe med at genopbygge et nyt hjem på den enorme, fjendtlige planet Mira. Denne enorme åbne verden med fem andre kontinenter vrimler med ukendte væsner, hvoraf nogle er episke i omfang, og du som spiller skal kæmpe for menneskehedens fremtid.
I Xenoblade Chronicles X: Definitive Edition er din figur i begivenhedernes centrum i en selvstændig sci-fi-fortælling. Avatarer kan tilpasses i udseende og klasse, og det omfattende kampsystem byder på forskellige muligheder. Når du har bevist dit værd over for BLADE-organisationen, kan du også låse op for en kraftfuld Skell, der er en gigantisk mech, som kan tilpasses, og er dygtig til at udforske og kæmpe for at hjælpe med dine eventyr på planeten Mira.
Du lærer menneskene i NLA-kolonien at kende, hjælper dem med deres problemer og knytter bånd til gruppemedlemmerne for at låse op for bl.a. sjældent udstyr og andre belønninger. Derudover kan man slutte sig til en gruppe online og påtage sig specifikke multiplayer-missioner, herunder de ekstra udfordrende Global Nemesis Battles. Det er også muligt at rekruttere andre spilleres avatarer til holdet i hovedfortællingen.
Der er endnu mere at opdage i denne endelige version af spillet. Hvem er fx den mystiske hætteklædte figur på stranden?