Skip to main content

Joy-Con Control Sticks reagerer ikke eller reagerer forkert (”responsiveness syndrome” såkaldt "drifting")

Informationen i denne artikel kan hjælpe dig, hvis en Joy-Con ikke reagerer korrekt.

Vigtigt:

  • Prøv at følge disse trin for at løse problemet. Hvis dit problem ikke bliver løst, kan du oprette en reparationssag for de pågældende Joy-Con-controllere. Indtil videre vil Nintendo ikke opkræve gebyrer i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), Storbritannien og Schweiz for reparation af reaktionssyndromet, uanset om det skyldes en defekt eller slitage.*
  • Inden du foretager fejlfinding på din Joy-Con anbefaler vi på det kraftigste, at du kontrollerer, hvorvidt konfigurationen af kontrolpindene er indstillet til ”standard inputs”.
  • Du kan se, om en controllers indgange er blevet omdannet, fordi der i diverse menuer vises et skruenøgle-ikon ved siden af den anvendte controller i nederste venstre hjørne på konsollens skærm.
    ss_switch_button_mapping_console_with_wrench_icon.jpg ss_switch_button_mapping_joy_con_with_wrench_icon.jpg
  • Hvis du ikke kender eller kan huske den brugerdefinerede konfiguration for din controller, kan du sætte konsollen i dvaletilstand. Når du igen aktiverer konsollen, har du mulighed for at nulstille controller-indgangene.
  • Hvis kontrolpindene på et Nintendo Switch Lite-system ikke reagerer korrekt, skal du følge disse trin:
    • Hvis der er trådløse controllere parret til systemet, skal du bruge den trykfølsomme skærm til at kontrollere, at indstillingen ”Console Button Input” er indstillet til ”On”.
    • Sørg for, at din Nintendo Switch Lite er opdateret med den nyeste systemversion. kalibrér kontrolpindene. hvis problemet opstår i forbindelse med et bestemt spil eller program, kan du prøve følgende:
      • Tjek, om der er nogen tilgængelige softwareopdateringer til det pågældende spil.
      • Tjek den elektroniske manual for det pågældende spil. Nogle spil, fx Mario Kart 8 Deluxe, understøtter ”tilt controls”. Hvis disse er aktiveret, kan det se ud som om, at kontrolpindene ikke reagerer korrekt. Hvis det er tilfældet, skal du muligvis deaktivere ”tilt controls”.
    • Hvis det ikke er muligt at kalibrere kontrolpindene, eller hvis kontrolpindene ikke reagerer korrekt, skal Nintendo Switch Lite-systemet repareres.

Bemærk venligst: Joy-Con-controllere kan ikke sættes på et Nintendo Switch Lite-system. De kan dog bruges som trådløse controllere sammen med Nintendo Switch Lite.

Kalibrér dine controllers

  • For at kunne kalibrere bevægelseskontrollen i en Joy-Con skal controlleren være taget af Nintendo Switch-konsollen.
  • Joy-Con-controller, Nintendo Switch Pro Controller og Nintendo 64-controlleren kan forbindes til og bruges trådløst med Nintendo Switch Lite.
  • Vælg "System Settings" i HOME-menuen, og vælg herefter "Controllers and Sensors" i menuen til venstre.
    hac screenshot systemsettings controllersandsensors
Kalibrér kontrolpinden
  1. Vælg "Calibrate Control Sticks" og vip herefter kontrolpinden i en hvilken som helst retning i et par sekunder.
  2. Følg anvisningerne på skærmen for at verificere kontrolpindens funktionalitet.
    hac screenshot systemsettings controllerscalturn2

    Bemærk venligst!: Det er vigtigt, at der trykkes på X-knappen for at udføre en rekalibrering! Ellers foretages der kun en kalibreringstest.

  3. Hvis kalibreringen er fuldført, men det ikke umiddelbart kan mærkes, når du tester kontrolpinden, skal du gøre følgende:
    • Sæt konsollen i dvaletilstand og tryk derefter på POWER-knappen for at aktivere den igen.
    • Nulstil Joy-Con-, Pro Controller- eller Nintendo 64-controlleren ved at trykke på SYNC-knappen én gang og tryk derefter på en hvilken som helst anden knap for at tænde den igen.
Kalibrering af Motion Controls
  1. Vælg "Calibrate Motion Controls" og hold derefter minus- eller plusknappen nede på den controller, du vil kalibrere.
    hac screenshot systemsettings controllerscalhold
  2. Fjern eventuelle håndledsremme eller andet tilbehør, der er fastgjort til controlleren.
  3. Placér controlleren med kontrolpinden opad på en flad, stabil overflade og vent et øjeblik.
    hac screenshot systemsettings controllersmotioninstruct
  4. Når kalibreringen er gennemført, skal du vælge "OK".

Hvad er næste skridt?

  1. Når Joy-Con-controllerne er tilsluttet konsollen, skal du kontrollere, at de er registreret korrekt som tilsluttet på skærmen ”Controllers”, der er tilgængelig fra HOME-menuen.
    hac_ss_controllers_registering_as_attached.jpg
    • Hvis Joy-Con-controllerne ikke registreres korrekt på konsollen, skal du gøre følgende:
      • Sørg for, at din konsol er opdateret med den nyeste systemversion.
      • Hvis din konsol allerede er opdateret, skal du sørge for at genstarte den ved at holde POWER-knappen nede i mindst tre sekunder og derefter vælge ”Power Options” efterfulgt af ”Restart”.
      • Hvis du ikke kan udføre en systemopdatering, fordi Joy-Con-controllerne ikke kan tilsluttes, kan du bruge den trykfølsomme skærm til at oprette forbindelse til internettet og indtaste de nødvendige felter.
      • Tag Joy-Con-controllerne af konsollen og fortsæt med de næste trin ved at fejlfinde én controller ad gangen.
      • Nulstil hver Joy-Con ved at trykke på SYNC-knappen én gang. Tryk derefter på en hvilken som helst anden knap på controlleren for at tænde den igen.
      • Sæt Joy-Con fast på konsollen og sørg for, at den er korrekt påsat.
      • Hvis din Joy-Con stadig ikke registreres af konsollen, kan du prøve at tage den af og sætte den på konsollen igen et par gange.
      • Hvis det overhovedet er muligt, kan du teste en anden Joy-Con med konsollen.
  2. Sørg for, at din konsol har den seneste systemopdatering.
  3. Sørg for, at Joy-Con-controllerne har den nyeste firmware installeret.
  4. Fjern eventuelle skins eller covers fra dine controllere og kalibrér kontrolpindene.
  5. Hvis problemet opstår i forbindelse med et bestemt spil eller program, kan du prøve følgende:
    • Tjek, om der er nogen tilgængelige softwareopdateringer til det pågældende spil.
    • Tjek den elektroniske manual for det pågældende spil. Nogle spil, fx Mario Kart 8 Deluxe, understøtter ”tilt controls”. Hvis disse er aktiveret, kan det se ud som om, at kontrolpindene ikke reagerer korrekt. Hvis det er tilfældet, skal du muligvis deaktivere ”tilt controls”. Følg disse trin for at gøre det:
      • I hovedmenuen skal du vælge den spiltilstand, du vil spille (”Single Player”, ”Multiplayer”, ”Online Play” eller ”Wireless Play”).
      • Indstil spilfunktionerne, indtil du når til det punkt, hvor du vælger køretøj (det er lige efter, at du har valgt din figur).
      • På skærmen til valg af køretøj skal du trykke på plus- eller minusknappen for at få vist statistik for dit køretøj. Ikonet øverst i midten af stat-vinduet er til ”tilt controls”.
        • Du kan også komme til denne indstilling under et spil ved at trykke på plus- eller minusknappen.
      • Tryk på den knap, der vises ved siden af ikonet for ”tilt controls”, for at slå denne funktion til eller fra.
        • En gul buet pil vises over ikonet, når funktionen er aktiveret.

Er der stadig problemer?

  • Hvis kontrolpindene slet ikke kan kalibreres, skal pågældende Joy-Con-controllere repareres. Selve konsollen skal ikke sendes ind.
  • Hvis Joy-Con-controllerne registreres korrekt som værende tilsluttet konsollen, men kontrolpindene stadig ikke fungerer korrekt, skal pågældende controllere repareres. Selve konsollen skal ikke sendes ind.
  • Nintendo sætter en stor ære i at skabe holdbare produkter af høj kvalitet. Derfor tilbyder Nintendo indtil videre forbrugere, der har købt det pågældende produkt i EØS, Storbritannien og Schweiz, at reparationer af reaktionssyndromet i forbindelse med kontrolpinde vil blive udført gratis af officielle Nintendo-reparationscentre. Dette gælder også, selvom problemet skulle skyldes slitage og selvom Nintendos 24-måneders producentgaranti er udløbet. * Producentgarantien påvirker ikke eventuelle lovbestemte rettigheder, som du måtte have i henhold til forbrugerbeskyttelseslovgivningen som køber af en vare. De fordele, der er beskrevet her, er et supplement til disse rettigheder.

 

 Bestil reparation

 

*Bemærk venligst, at Nintendo kan nægte at foretage gratis reparationer af reaktionssyndromet i forbindelse med Joy-Con-controllerens kontrolpind, hvis (a) syndromet er forårsaget af tilbehør eller andre genstande, der er beregnet til brug med controlleren, men som ikke er fremstillet af eller for Nintendo (uanset om de er inkluderet i controlleren på købstidspunktet eller ej), (b) controlleren er blevet brugt til udlejning eller kommercielle formål, (c) syndromet er forårsaget af utilsigtet skade, din og/eller en tredjeparts uagtsomhed, urimelig brug, ændring, brug med produkter, der ikke er leveret, licenseret eller godkendt til brug med controlleren af Nintendo, (d) controlleren er blevet åbnet, ændret eller repareret af en anden person eller virksomhed end Nintendo eller dets autoriserede partnere (medmindre der tydeligvis ikke er nogen sammenhæng mellem en sådan åbning, ændring eller reparation og Joy-Con-controllerens responsivitetssyndrom), eller hvis controlleren har fået ændret, overskrevet eller fjernet sit serienummer.

 


Nintendo Co., Ltd., Kyoto, Japan, er en globalt førende virksomhed inden for interaktiv underholdning. Indtil i dag har Nintendo solgt mere end 5 milliarder spil og mere end 790 millioner spilkonsoller verden over. Nintendo har skabt elskede frontfigurer som Mario og Donkey Kong. Nintendo har også lanceret serier som The Legend of Zelda, Metroid og et fænomen som Pokémon. Nintendo producerer og markedsfører hardware og software til Nintendo Switch, Wii U, Wii, Nintendo DS og Nintendo 3DS-familien.

Social media

© Bergsala | Officiel hjemmside for Nintendo i Danmark