Skip to main content

Sådan indstiller du alarmtid og andre funktioner på Nintendo Sound Clock: Alarmo

Sådan indstiller du alarm, vælger scener og funktioner på Nintendo Sound Clock: Alarmo.

Bemærk: Du kan kun sætte én alarm ad gangen, men du kan vælge, hvilke dage alarmtidspunktet skal gælde for.

Generel information:

Nintendo Sound Clock: Alarmo har fire opvågningsindstillinger: Firm Mode, Moderate Mode, Gentle Mode og Button Mode..

Firm Mode:

Denne indstilling anvender høje lyde til at vække dig og kan  anbefales, hvis det er første gang, du bruger Alarmo.

Alarmen ringer på det valgte tidspunkt, og en figur baseret på din valgte scene kommer for at vække dig. Figuren går igen, og lyden aftager, efterhånden som du bevæger dig, men den stopper ikke helt, før du rent faktisk står ud af sengen. Hvis du står stille, efter at du er begyndt at bevæge dig, kommer figuren tilbage for at vække dig igen, og lyden stiger igen.

Hvis du ikke har forladt sengen inden for 20 minutter efter det oprindelige alarmtidspunkt, går alarmen i en "hurry up"-tilstand og gør alt, hvad den kan, for at få dig ud af sengen.

Moderate Mode:

Bemærk: Du skal have opdateret Alarmo til v2.0.0 eller mere for at få adgang til denne indstilling.

Denne indstilling vækker dig med en blødere lyd, men intensiteten øges, hvis du ikke står op efter et stykke tid. Denne indstilling er god til dig, som vågner relativt nemt.

Alarmen ringer på det valgte tidspunkt, hvor en figur baseret på din valgte scene kommer for at vække dig. Figuren forsvinder, når du bevæger dig, og alarmlyden stopper. Hvis du står stille, efter at du er begyndt at bevæge dig, kommer figuren tilbage for at vække dig.

Hvis du ikke har forladt sengen inden for 20 minutter efter det oprindelige alarmtidspunkt, vil alarmen gå i "hurry up"-tilstand og vil mere bestemt forsøge at få dig ud af sengen..

Gentle Mode:

Med denne indstilling bliver du vækket blidt med en blødere lyd. Perfekt til dig, som nemt vågner.

Alarmen ringer på det valgte tidspunkt, og en figur baseret på din valgte scene kommer for at vække dig. Figuren forsvinder, når du bevæger dig, og alarmlyden stopper. Hvis du står stille, efter at du er begyndt at bevæge dig, kommer figuren tilbage for at vække dig. Der er dog ingen "hurry up"-tilstand i denne indstilling.

Button Mode:

Denne indstilling ligner Firm Mode, men du kan stoppe alarmen ved at trykke på knappen (Confirm Button). Denne alarm reagerer ikke på bevægelse.

Følg disse trin for at indstille uret:

  1. Åbn menuen ved at trykke én gang på dial-knappen (Confirm Button).
  2. Drej dial-knappen, indtil du kommer til skærmbilledet med Alarm Settings.
  3. Tryk Confirm Button ned.
  4. Drej på dial-knappen, indtil du finder den scene, du vil vågne til.
    • Du kan vælge en foretrukken scene, eller du kan scrolle til den første mulighed for hvert spil for at dagligt få en tilfældige scene.
    • Hvis du scroller til slutningen af dine tilgængelige titler, er der også en mulighed for at få både tilfældige spil og scener dagligt.
    • Hvis du vil se, hvordan en scene ser ud, skal du indstille scenen og derefter alarmtiden til et par minutter frem for at se og høre alarmen.
  5. Tryk på Confirm Button for at vælge scene.
  6. Drej på dial-knappen for at vælge din foretrukne indstilling.
  7. Tryk på Confirm Button for at vælge din foretrukne indstilling.
  8. Drej på dial-knappen for at vælge alarmtidspunkt. Tryk på Confirm Button for at skifte fra time- til minutvalg.
  9. Tryk på Confirm Button for at indstille alarmtiden.

Yderligere information:

Hvis du står op og bevæger dig, så alarmen stopper, men derefter lægger dig ned igen inden for en time, vil alarmen tænde igen.


Nintendo Co., Ltd., Kyoto, Japan, er en globalt førende virksomhed inden for interaktiv underholdning. Indtil i dag har Nintendo solgt mere end 5 milliarder spil og mere end 790 millioner spilkonsoller verden over. Nintendo har skabt elskede frontfigurer som Mario og Donkey Kong. Nintendo har også lanceret serier som The Legend of Zelda, Metroid og et fænomen som Pokémon. Nintendo producerer og markedsfører hardware og software til Nintendo Switch, Wii U, Wii, Nintendo DS og Nintendo 3DS-familien.

Social media

© Bergsala | Officiel hjemmside for Nintendo i Danmark